Det Gule Rev

Nogle siger, at det blæser 300 dage om året i Vestjylland, resten af tiden stormer det.

Så galt er det dog ikke, men man skal have respekt for havet.

Derfor kan De trygt regne med, at hvis turen bliver aflyst, så er det ikke, fordi skipper trænger til en fridag, men på grund af vejret. Vinden kan være et stort problem og kan i perioder desværre give mange aflysninger på Vestkysten.

I får jeres penge tilbage, hvis turen bliver aflyst. Vi er også behjælpelige med at finde en ny dato, hvor vi så håber på, at vejret er bedre.

– Afstanden til “Det gule rev” er ca. 1 1/2 til 2 timers sejlads med de 4 både – afhængigt af, hvor på revet man starter.

“Det gule rev” er et højplateauområde, der ligger på kanten af “Norskedybet.”

Hele området er ca. 150 km langt og den gennemsnitlige bredde er 20 km.

Den del af “Det gule rev” man fisker mest på fra Hanstholm, er ca. 60 km langt.

Hele sæsonen fanges der hovedsagligt torsk – men også sej, langer og lubber m.m.
Fisk over 20 kg fanges der hvert år.

Velkommen ombord!

da_DK